Bopæl

Når der ikke er enighed om barnets bopæl, så skal du kontakte Familieretshuset, og det skal du gøre ved at sende et kontaktskema.

 

Hvad har betydning i sager om barnets bopæl?

Hvor barnet skal have bopæl afgøres af Familieretten ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Der lægges bl.a. vægt på følgende:

  • Barnets tilknytning til hver af forældrene,
  • Forældrenes personlige egenskaber og forældreevne
  • Barnets eventuelle skift af institution, skole m.v.
  • Den nuværende bopælsforældres eventuelle samværschikane

Har du spørgsmål vedrørende dit barns bopæl så ring til mig på 2621 0004 eller send en mail på kb@advohus.dk.

 

Sagen starter ved Familieretshuset

Familieretshuset vil indkalde begge forældre til et møde, hvor I kan forsøge at blive enige om, hos hvem barnet skal have bopæl. Den forælder barnet bor hos er “bopælsforælder” og barnets anden forælder er “samværsforælder”.

Hvis I ikke bliver enige på mødet i Familieretshuset, skal sagen indbringes for Familieretten.

 

Sagens gang ved Familieretten

Ring til mig på 2621 0004 eller send en mail på kb@advohus.dk, hvis uenigheden om dit barns bopæl skal behandles af Familieretten. Jeg vil derefter håndtere kontakten til den anden forælders advokat, Familieretten og sætter dig grundigt ind i, hvordan en retssag foregår.

På selve dagen for retssagen tager jeg ansvaret for processen og guider dig, så du kan føle dig tryg.

 

Fri proces

Du kan få fri proces, hvis du opfylder betingelserne herfor, og du vil således ikke selv skulle betale mit salær. Hvis du har en retshjælpsforsikring vil den oftest også dække en sag om barnets bopæl. Jeg hjælper dig med at søge fri proces eller dækning af salær hos retshjælpsforsikringen.  Du kan læse mere om de økonomiske betingelser for fri proces her.

 

Mere information

På Familieretshusets hjemmeside kan du finde meget information om regler og sagsbehandling i forældreansvarssager, tryk her.

 

Er du fyldt 10 år og bor dine forældre ikke sammen længere?

Hvis du er ked af, hvordan dit samvær er, eller du måske gerne vil bo hos din anden forælder, så kan du kontakte Familieretshuset, der kan hjælpe dig med at få sagt det du gerne vil sige. Det betyder, at du kan skrive eller ringe til Familieretshuset og så indkalder Familieretshuset dine forældre til et møde.

Du kan finde mere information om dine muligheder ved at trykke her.